Dubai er et helt unikt sted i verden. Hjemsted for mange millionærer, de mest luksuriøse hoteller og endda en kæmpe indendørs skibane!
I Dubai overgår virkeligheden fantasien og her er janteloven for længst lagt på hylden, ja den er nok ikke engang en del af sproget, og her findes rigdom og penge som man aldrig har set det før.

Til trods for al denne luksus, kan man som dansk turist sagtens besøge Dubai uden at blive ruineret. Faktisk kan det gøres ret billigt! Alt dette og meget mere, kan du læse nærmere om herunder.

Dubai Airport – Lufthavn som du sjældent har prøvet det før!

lufthavn-dubai

Sådan ser Dubais travle lufthavn ud indefra.

Dubais lufthavn, Dubai Airport, ligger 5 km sydøst fra centrum.
Lufthavnen er en af de mest travle i Mellemøsten.

Ankommer man til Dubai, uden at have booket hotel, henvender man sig blot i terminal 1 hos Department of Tourism and Commerce.
Disse hjælper dig med ganske almindelige turistinformationer, uddeling af kort, anbefaling er seværdigheder – og endda med at finde et hotel til dig!

Ankommer man til Dubais lufthavn på tom mave, kan man hurtigt få stillet sulten i en af lufthavnens 25 restauranter og cafeer.

Lufthavnen byder også på gode muligheder for shopping, så har I lidt ekstra tid til overs, kan man med fordel kigge sig omkring i denne tempofyldte lufthavn.

Dubais flag

Herunder ser du Dubais flag.

dubai-flag

Tidsforskel i Dubai – Husk at sæt uret frem

Dubai er 2 timer foran os i Danmark.
Så læser du eksempelvis denne artikel kl. 14.00 om eftermiddagen, er den tilsvarende tid i Dubai altså 16.00

Vejret i Dubai. Hedt om sommeren – perfekt om vinteren

Dubai er en meget varm by året rundt. Specielt fra Juni til September.
Her er den daglige temperatur over 40 grader, med høj fugtighed.

Dog er månederne mellem december og marts mere behagelige.
Her er der typisk temperaturer på omkring 24 grader om dagen og nætterne endnu køligere.
Altså er Dubai en varm destinationer uanset hvornår på året man vælger at besøge den smukke storby.
Her er stort set altid skyfrit og klar sol.

Sommeren i Dubai starter i juli og slutter i september. Her er der ekstremt varmt og med meget høj luftfugtighed. Helt op til 48 grader! Her forekommer der også sandstorme fra maj til starten af juli.

Vinter i Dubai er for mange turister, den mest attraktive årstid. Vinteren i Dubai begynder i Januar og slutter i Marts. Her er de højeste temperaturer omkring 30 grader og de laveste omkring 15 grader. Om vinteren kan man forvente sol omkring 8 timer om dagen.

Kort over Dubai

Du kan naturligvis altid købe et kort over Dubai på hoteller eller i én af de utallige kiosker/indkøbscentre i Dubai – eller alternativt bruge dine smartphone. Vil du dog smugkigge lidt, så kan du herunder se lidt nærmere på Dubai. Du kan sågar “gå på gaderne” selv, ved at trække i den orange person i øverste venstre hjørne og så hive ham ned på kortet (PS: Det er en ren tidsrøver!).

Vis stort kort

Valuta i Dubai

I Dubai, samt resten af De Forenede Arabiske Emirater, bruges valutaen “dirham” (også forkortet: Dh). Du kan holde øje med den eksakte kurs inde på Valutakurser.dk, men i dag, juli 2013, ser kursen ud som følger:

Skulle I dog have glemt, at have penge inden I tager afsted, så frygt ej! Lang de fleste steder, kan man nemlig benytte sig af kreditkort (herunder Visa og andre “almindelige” kreditkort). Der er generelt også nem adgang til hæveautomater rundt omkring i byen – så det bliver i hvert fald ikke svært for jer, at få brugt de penge I vil.

Seværdigheder i Dubai: Lige fra golf til indendørs ski (og meget meget mere)

Uanset hvad man har lyst til, kan man være sikker på, at det kan lade sig gøre i Dubai. Herunder er der givet 2 eksempler på det, rigtig mange turister vælger at gøre når de besøger Dubai: Nemlig at stå på ski og spille golf. Dette er blot et lille udpluk af de seværdigheder og aktiviteter der er mulighed for i Dubai – det er altså kun fantasien som sætter grænser her!

Spil golf i Dubai – Selv om natten

Selvom Dubai befinder sig i en ørken, er det hjemsted for flere af verdens smukkeste golfbaner.
Som med resten af Dubai, er her ikke sparet på noget og alle golfbaner bliver plejet og vedligeholdt på ypperst vis.

Der findes flere forskellige golfbaner i Dubai, men én af de mest kendte er Emirates Golf Club.

Banen er blevet kåret som værende én af de hundrede bedste baner i verden. I sand Dubai stil, er en af Emirates Golf Club’s baner netop blevet udstyret med fuld belysning. Så kan du også slå et par slag om aftenen når temperaturen har lagt sig lidt. Er din parter ikke så meget til golf? Så er der heldigvis rig mulighed for, at foretage sig alt muligt andet når man besøger golfklubben. Der er eksempelvis fine faciliteter til pool, fitness og squashbaner. Her er altså mere end blot golf! Emirates Golf Club er blot én blandt flere golfklubber i Dubai, så der er rig mulighed for at svinge køllen og slå et par slå hvis det er din helt store passion.

Stå på ski i Dubai

Til trods for, at der er brændende varmt det meste af året i Dubai, kan du naturligvis også stå på ski her. “Ski Dubai” er en indendørs skibane og er en del af “Mall of the Emirates” som er verdens største shoppingcenter. Ski Dubai tilbyder pister på en højde helt op til 85 meter og kan endda byde på en indendørs sort piste. Ski Dubai er altså ikke kun for begyndere og øvede, men også øvede skiløbere. Du skal heller ikke bekymre dig om selv at medbringe ski – dette er inkluderet i prisen på indgangen.

Burj-al-arabBurj al arab – Et af de mest luksuriøse hoteller i Dubai (og verden!)

Burj al arab åbnede i 1999 og er med sine 321 meter, det 4. højeste hotel i verden. Oversat til dansk, betyder Burj al arab “Tårnet af Arabien”. Hoteller består udelukkende af suiter. De mindste suiter er på 169 m2 – hvoraf den største er på 780 m2.

Hotellet er flere gange blevet udråbt som et af de mest luksuriøse hoteller i hele verden. Men hvad indebærer denne luksus?
Blandt andet følgende:
Mulighed for leje af Rolls Royce med privatchauffør

  • Personlige butlere
  • 8 restauranter i verdenklasse
  • 4 swimmingpools (2 er udendørs!)
  • Privat strand
  • Mulighed for helikoptertransport

Her er altså tale om et hotel i verdenklasse, tiltænkt nogle af de rigeste og vigtige mennesker på kloden. Det er nok de færreste, som har råd til en overnatning på hotellet. Alligevel er det en populær seværdighed for mange turister, specielt hotellets unikke og smukke udseende lokker mange nysgerrige turister til.