Er du én af de mange, som rejser til Grækenland år efter år? Eller er det måske første gange du vil på ferie i Grækenland og finde ud af hvad dette land har at byde på? Herunder får du nærmere indblik i maden, de forskellige øer, smukke strande og meget mere. Når du har læst hele artiklen, er vi sikre på du ikke kan lade være med at bestille en rejse til Grækenland lige med det samme (så kom ikke og sig, at vi ikke advarede dig!).

graekenland

Vejret på Grækenland

Grækenland byder på et dejligt varmt klima, med meget lidt regn i sommermånederne. Man har næsten ”solgaranti” hvis man vælger at rejse til Grækenland. Man skal være opmærksom på, at klimaet varierer en del fra fastlandet og de små hyggelige øer. Omkring Maj er gennemsnitstemperaturen i Athen (hovedstaden med omkring 3,7 mio. indbyggere) 21 grader og med meget lidt regn. I juni når temperaturen op på 25 grader og netop denne måned er et godt tidspunkt at rejse til Grækenland. Skoleeleverne har endnu ikke fået sommerferie og der er derfor ekstra god mulighed og plads til, at gå på opdagelse i landet. Temperaturen forsætter med at stige i juli, hvor gennemsnitstemperaturen når op på 28 grader og mindre end 0,5 cm regn (altså stort set ingen regn!). August er den mest populære måned at besøge Athen, da det er i denne måned aller flest turister besøger hovedstaden. Det er også i denne måned, hvor det er absolut varmest. Temperaturer op omkring 35-38 grader er set flere gange, så husk en god effektiv solcreme hvis du rejser i denne måned!

Er disse relativt høje temperaturer måske en smule for højt til dit humør, så kan man med fordel rejse til en af Grækenlands mange øer. Øerne har et helt andet klima end Athen. Her er temperaturen typisk 6-8 grader køligere end Athen. Og efter man har betragtet den smukke solnedgang og det kun er stjernerne og månen som lyser det smukke landskab og byen op, kan det godt blive en smule køligt.

De smukke strande på Grækenland

Grækenland byder på nogen af verdens allersmukkeste strande. Disse smukke strande er noget af det som kendetegner Grækenland aller bedst og lokker masser af turister (og måske også dig?) til hvert år. Med næsten 14.000 KM kystlinje, er det her man finder man finder strande man kun troede fandtes i fantasien. Grækenlands strande er ikke kun omgivet af smuk natur og sand, men selve vandet er også ekstremt rent. Stort set hvert år, anbefaler ”The Blue Flag Programme” (et non-profit initiativ) Grækenland på grund af strandenes vandkvalitet, renhed og de badenes sikkerhed.

graekenland-strand

Det her skal du se!

Rejser du til Grækenland, er mulighederne for at se nogle af verdens største vidundere. Med Grækenlands utrolige historie er det også her, du finder flere af Antikkens vidundere. Her kan blandt andet nævnes Kolossen på Rhodos og Zeus-statuen ved Olympia. Er man historieinteresseret, er Grækenland et oplagt sted at rejse til. Udover en rig historie, byder Grækenland også på en utrolig smuk natur.

  • På Kreta er det eksempelvis muligt, at gå på opdagelse i Samaria Gorge. Mere end 250.000 turister går hvert år den smukke rute, som strækker sig over 16 kilometer. Her kommer man både igennem skov, bjerge og ender ved en smuk strand.
  • Mykonos har du måske set billeder af før. Det er en smuk ”hvid by” og er af nogen udråbt til at være den bedste turist attraktion i Grækenland. Man kan gå på opdagelse mellem alle de smukke hvide bygninger, gå på stranden eller feste i byens pulserende natteliv.
  • Vælger du at besøge hovedstaden Athen, er dit besøg ikke fuldendt hvis du ikke tager et smut forbi Akropolis. Ovenpå Akropolis ligger Parthenon (selv stedernes og bygningernes navne får en lyst til at tage af sted, ikke?). Parthenon har haft en væld af funktioner, såsom fæstning, tempel, moske og endda kirke. Besøger du Akropolis, og herunder Parthenon, vil du bestemt blive fanget af fortiden!
  • Santorini er en vulkanø, som er kendt for dens spektakulære landskab, smukke solnedgange, de karakteristiske hvide huse og endda dens egen vulkan! Fira er hovedstaden på vulkanøen og det er her du har rig mulighed for at nyde et måltid imens du er flere hundrede meter oppe på en klippe og nyder den fantastiske udsigt.

Da hver ø, byder på unikke serværdigheder, kan du eventuelt undersøge hver øs specielle seværdigheder nærmere hos Tripadvisor.

Aktiviteter

Du kan helt sikkert få tiden til at gå i Grækenland (ja, det går endda nok lidt for hurtigt), men her er nogle forslag til ting I kan prøve når I besøger Grækenland.

  • Slap af på stranden! Ja, det her havde I nok fundet på helt selv. Men det kan ikke siges nok. Uanset hvilken ø du besøger, så skal du besøge stranden. Strandene er netop en af de ting, som tiltrækker aller flest turister til landet.
  • Besøg vandlandet på Korfu. Hvis de smukke strande ikke er nok, og synes du der mangler et par vandrutsjebaner, så kan det være I skal kigge forbi ”Aqualand” på Korfu. Her er der et væld af vandrutsjebaner, bådture og alt hvad hjertet ellers måtte begære. Og du kan roligt lade børnene lege rundt, da vandlandet har specialuddannde livreddere som passer på dig og din familie.
  • Rejs rundt mellem øerne! Øerne ligger tæt på hinanden og det er derfor oplagt at rejse mellem de små hyggelige øer. Man kan selv leje en båd, ellers findes der også færger som et lidt billigere alternativ. Dette er en god og billig måde, at få den ultimative rejseoplevelse i Grækenland.

Det græske køkken – spis lækker mad i Grækenland!

Du har måske smagt græsk mad i Danmark, men det skal også smages når du er i Grækenland. Man spiser typisk frokost ved 13-14 tiden og aftensmad mellem 21 og 23. Så besøger man restauranter kl. 20, vil der typisk ikke være så mange gæster, da man i Grækenland spiser lidt senere end vi gør i Danmark. Grækenland er karakteriseret som et ’middelhavskøkken’ med sine unikke kendetegn.

graesk-mad-restaurant

Her ses et eksempel på den lækre græske mad – det er lige så tænderne løber i vand

Det græske køkken er inspireret af olivenolie, grøntsager og urter, brød, vin, fisk og en masse typer kød (eksempelvis lam, kanin og svinekød). Fisk og skaldyr er specialiteter i kystbyerne, hvor alt godt fra havet er deliciøst præsenteret i isdiske foran restauranterne. Udover dette, er den græske mad også kendetegnet ved brug af oliven, oste og yoghurt. Desserterne bærer præg af nødder og honning. Man kan vælge mellem årstidens frugter, flødeis eller sorbet. Til den endnu mere søde tand, kan lokale specialiteter som bakláva eller loukoumades også anbefales – begge driver af honning, som burde være nok til at tilfredsstille selv den sødeste tand. De fleste danskere holder meget af brød og af neto dette kommer man ikke til at lide afsavn. Den travleste butik i enhver græsk by er den lokale bager. Brød spises til ethvert hovedmåltid, enten dyppet i olivenolie, overskydende sauce fra maden eller toppet med tzatiki.

Af den mere ”våde” slags, kommer man ikke udenom ouzo. Ouzo er grækernes foretrukne aperitif og er et must af smage når man besøger Grækenland. Ouzo har en karakteristisk lakridssmag, som absolut bør prøves og kan fås på samtlige restauranter i Grækenland. I Grækenland er det dog ikke kun maden, som er i fokus. Naturligvis er maden god og tilpas krydret, men for grækerne af mad mere end blot når man sluger og så er det videre. Grækerne tager sig god tid til at forberede, lave og indtage mad (og vin!) og det er her, samtaler i flere timer finder sted. Har man et stramt budget kan man naturligvis lave mad på ens eget værelse, men man bør gå ud på en lokal restaurant for at mærke stemningen.

Valuta

Den oprindelige møntfod i Grækenland var dracma, men siden 2002, og et EU medlemskab, er møntfoden nu Euro. Det er en god ide, at have kontanter på sig rundt omkring, da mindre butikker og restauranter ikke tager imod betalingskort. Som tommelfingerregel, svarer 7,5 DKK til 1 Euro.

Religion

Hovedreligionen i Grækenland er den græsk-ortodokse kirke, som har stor indflydelse i landet. Mere end 95% af befolkningen hører under denne græsk-ortodokse kirke og man vil som turist tit se, at mange grækere gør korsets-tegn hver gang de passerer en kirke. Grækerne går også meget oftere i kirke end danskerne og religiøse helligdage, såsom Påsken, Mariæ Himmelfart og jul fejres vanen tro. De sidste 5% tilhører hovedsageligt muslimer og katolikker, som altså udgør en relativt lille del af den totale befolkning.

Grækenlands fantastiske Øer

Udover Grækenlands hovedstad, Athen, er det også de små øer som tiltrækker masser af turister år efter år. På øerne har man mulighed for at opleve en traditionel og autentisk græsk stemning og livsstil. De smukke strande, bjerge og solnedgange er blot en brøkdel af det, de mest populære græske øer har at byde på. Der findes en masse øer tilknyttet Grækenland og vi har her udplukket 3 af de mest populære.

lille-graesk-oe

Lille og rolig græsk ø

Kreta

Kreta er på størrelse med Sjælland og dermed Grækenlands største ø. På øen bor der 65.000 indbyggere, de såkaldte ’kretenesere’. Kretenserne, er et stolt folkefærd og anser faktisk sig selv som ’kretenesere’ og dernæst ’grækere’. Rejser man til Kreta, besøger man derfor ”et land i et land”. Øen byder på oplevelser i kendte og ukendte områder. Kreta bærer præg af dens smukke natur, som de fleste steder er fuldstændig intakt. Kreta byder på azurblå strande, monumenter fra oldtiden og et hyggeligt natteliv med barer. Kreta byder på mindre byer, såsom Maleme, hvor der er et begrænset antal turister og tid til ro og afslapning. På øen findes der også lidt større byer, såsom Heraklion, som er øens største by. Der er derfor rig mulighed for at udforske øen på egen hånd eller nyde øen med en masse andre ferieglade turister.

Kreta er derfor et specielt miks af skønne omgivelser, unik kultur, smukke strande og mulighed for at besøge mindre byer, samt tage på opdagelse i nogle af de større byer på øen.

Rhodos

300 solskinsdage, 100.000 indbyggere og en længde på blot 70 km, gør Rhodos til en hyggelig, begivenhedsrig og solrig ferie. Det er Grækenlands næststørste ø. Ligesom andre græske øer, byder Rhodos også på lækre strande og hyggelig lokalkultur. Til trods for øens relative korte længde på blot 70 km og cirka 100.000 indbyggere, er der masser af aktiviteter og seværdigheder. Ønsker du liv og aktivitet er det Rhodos By du skal til, beliggende på øst-siden af øen. Det er også her nattelivet får lov at leve på fulde drøn. Øst-siden byder dog ikke kun på fest og ballade, men også nogle af Grækenlands mest børnevenlige strade. Foretrækker du mere rolige omgivelser, er det øens vestlige side du skal til. Her er du stadig nær Rhodos by, men tilstrækkelig langt væk til at kunne koble helt af. På øen er der også gode transportmuligheder. Bussystemet fungerer fint og der er også rig mulighed for at tage en taxa, hvis man foretrækker det. Der er naturligvis også mulighed for at leje biler og scootere.

Santorini

Er en af de smukkeste øer Grækenland kan tilbyde. Med kun 10.000 indbyggere, 1.600 indbyggere i hovedstaden Fira, byder øen på lokal græsk charme. Elsker man smuk natur, et hyggeligt miljø og fantastiske solnedgange er det Santorini I skal til. Santorini henvender sig til et lidt mere ”voksent” publikum, da det ikke er et pulserende natteliv man primært finder her (selvom der naturligvis findes barer og et diskotek). Her kan man i stedet koble af, nyde naturen, den dejlige mad og det fantastiske klima. Er man historie interesseret, kan man her finde en masse interessante og unikke levn fra minoisk tid. Der er et væld af restauranter og man skal forvente at priserne her er en smule højere end på nogle af de græske øer. Man skal ca. regne med at betale 175 kr. per person for 2 retter uden drikkevarer.